Foto af Irina Aksenova via Pexels
De fleste har prøvet at takke ja til mad, de ikke har lyst til. Ofte gør vi det for ikke at være udenfor, for at undgå at komme i fokus eller for ikke at såre den, der serverer. Konsekvensen på kort sigt er, at vi spiser os overmætte. Sker det ofte, kan det føre til en uønsket vægtstigning, der ofte sender folk på jagt efter slankekure. Men det er muligt at ære sine egne behov uden at træde andre over tæerne. Og det er temaet for dette afsnit.
Vi kommer blandt andet ind på:
Hvorfor det kan være så svært at takke nej til mad, selvom man ikke har lyst.
At det faktisk kan få reelle konsekvenser for en social situation – eller sågar en relation – hvis man afviser det, man tilbydes.
Hvad (empatisk) assertion er og hvorfor det er vigtigt i denne sammenhæng.
Hvordan man omsætter viden om assertion til praksis – baseret på vores guide i bogen MADRO.
Hvordan man kan takke nej til kage, uden at såre den, der har bagt – og hvorfor det er vigtigt.
At det hjælper at forstå den andens behov, når denne kommenterer på din mad eller blander sig i dine børns spisning.
At du kun kan afkræves at tage ansvar for dig selv, men at det kan gavne alle, hvis du også tænker på den anden: “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.” – Løgstrup, 1956