Er alle eksperter korrupte? (Eller er det måske bare dig, der tager fejl?)

Ny sag med Ninka-Bernadette giver anledning til en generel kommentar om dårlige argumenter i sundhedsdebatten.

Ny sag med Ninka-Bernadette giver anledning til en generel kommentar om dårlige argumenter i sundhedsdebatten.

Hvis det du tror, går imod ekspertkonsensus, bør din første tanke være: "hvad er det jeg ikke forstår?" – ikke: "eksperterne tager fejl!". 

Således tweetede jeg for noget tid siden, som reaktion på to farlige tendenser i sundhedsdebatten: 1) indbildskhed om egen viden på sundhedsområdet og 2) afskrivningen af al ekspertise, for at give plads til egne overbevisninger.

Især det sidste er netop nu kommet rigtigt tæt på, i en sag, der både handler om den hårde kerne af modstandere mod HPV-vaccination og Ninka-Bernadette Mauritson. 

Kernesund konspiration

I 2007 udkom bogen ”Kernesund familie”. I den forklarede Ninka-Bernadette Mauritson med hjælp fra Thorbjörg Hafsteinsdottir, hvordan hendes familie havde fået det markant bedre ved at droppe gluten, sukker og mælk. Ja, de havde sågar kureret sønnens autisme gennem kostændringer.  

Men bogen blev mødt af massiv kritik.

For første (og stadig eneste) gang nogensinde, var Sundhedsstyrelsen ude og lave en officiel advarsel mod at følge bogens pseudovidenskabelige anbefalinger. Anbefalinger, der – hvis de fulgtes – især øgede risikoen for fejlernæring hos børn under 2 år, grundet den store modstand mod modermælkserstatning (der er klart det bedste alternativ til modermælk). 

Hvordan lever man mon uden kemi?

Hvordan lever man mon uden kemi?

Mange mener, at Kernesund Familie blev starten på hvad der i dag ligner en folkelig bevægelse væk fra tillid til ekspertise og hen mod at se velformidlede anekdoter og fordrejet videnskab, som den bedste evidens. 

I en rationel verden, burde Sundhedsstyrelsens (og andre eksperters) kritik og advarsler, medføre en grundig granskning hos forfatterne og helst en komplet tilbagetrækning af bogen.

Man vil vel ikke have fejlernærede børn på samvittigheden?

Men vi lever ikke i en rationel verden. Og det virker nærmere som om, at Ninka-Bernadette lige siden har levet højt på at være en enmandshær i krig med eksperterne på det område, hun interesserer sig mest for (og dermed burde være interesseret i ekspertviden indenfor). 

Som vi skrev i Slut med forbudt:

”I dag brander mange sundhedspersoner sig gennem deres kamp mod systemet, og de bruger det som positiv reklame, når Sundhedsstyrelsen, den samlede danske lægestand og fagligt velfunderede sundhedseksperter kritiserer dem. Objektivt set er kritik fra eksperter ikke en god ting, men da vi elsker den ensomme ulv, rammer kampen mod systemet os lige dér, hvor de fleste af vores beslutninger bliver taget: følelserne. Med illusionen om et åbent sind – og måske drevet af et had til autoriteter – giver vi os hen til vores helt. Ved at følge den alternative sundhedsperson lukker du ironisk nok sindet igen og accepterer alt, hvad helten siger. Den allerstørste autoritetstro er ironisk ofte at finde hos dem, der ser sig selv som anti-autoritære.”

Men nok om Ninka-Bernadettes påstande (for nu). Nu skal det nemlig handle om det, der gav anledning til dette blogpost.

Når antivaccinisme* bliver en hjertesag

Modstand mod ekspertise opstår generelt, når det man tror på, er i strid med, hvad forskningen viser.

Det er derfor ikke kun i ernæringsdebatten man finder den, men det kræver, at troen er stærk – og vigtig for én selv – hvis man hellere vil afskrive alle modstridende meninger, i stedet for at forholde sig kritisk til sine egne. 

Derfor er det nok ikke nogen overraskelse, at samme tendens ses i vaccinedebatten. 

I 2015 sendte TV2 en dokumentar, der skulle ende med at bombe det relativt nye vaccinationsinitiativ mod HPV-infektioner og -relaterede kræftsygdomme, tilbage til start.

Dokumentaren tog udgangspunkt i en række unge kvinders fortællinger om uforklarlige lidelser og symptomer, som de mente stammede fra HPV-vaccination.

Al videnskabelig evidens har sidenhen afvist en sammenhæng mellem vaccine og de påståede bivirkninger.

(Det kan du læse meget mere om, på denne blog, der jævnligt gennemgår de myter, der spredes om vaccinen, samt hvad evidensen faktisk viser.)

Efter at være blevet spurgt mange gange til min holdning til HPV-vaccinen, valgte jeg at sætte mig mere ind i både myter og evidens. Derefter valgte jeg at deltage sporadisk i HPV-debatten – primært på Twitter – fordi det blev meget tydeligt, hvorledes de mange modstandere af vaccinen, havde misforstået en hel del

Tidligere i år blev jeg så kontaktet af nogle fra Sundhedsstyrelsen. De meddelte, at de snart ville lave en kampagne for HPV-vaccination, i et forsøg på at få vaccinedækningen op, så HPV-relaterede kræftsygdomme kunne udryddes. En nobel ambition. Medmindre man selvfølgelig hårdnakket tror på, at vaccinen er farlig. 

STOP HPV-kampagnen ser ud til at være succesfuld. Vaccinetilslutningen stiger og de, der kæmper mod brug af vaccinen, taber heldigvis kampen.

Det er godt for alle – både de, der nu undgår celleforandringer, forskrækkelser, keglesnit, livmoderhalskræft, infertilitet og tidlig død, men også alle de unge piger og kvinder, der nu ikke uretmæssigt skal stemples som "HPV-piger", men kan udredes med åbent sind. 

Men som et sidste desperat forsøg på at modarbejde kampagnen, har Landsforeningen HPV-bivirkningsramte søgt aktindsigt i mailkorrespondancen –sandsynligvis for at lede efter noget, de kunne bruge til at skade den med. 

Mette Kenfelt – der står bag HPV-Update (en hjemmeside og facebookside, der præsenterer misinformation og alternative fakta om HPV-vaccinen) – har sidenhen valgt at dele billeder af mails sendt i forbindelse med udarbejdelse af kampagnen. 

Og der er intet fordækt at finde. Medmindre selvfølgelig, at man læser noget andet end det, der står. 

Jeg har ret, ergo er I korrupte!

I de mails, der er sendt internt (forud for min invitation til informationsmøde) ser man, at folkene bag kampagnen diskuterer kommunikationsbureauets idéer. Herunder også om kampagnen skal hjælpes på vej af "bloggere", "kendisser" og andre "influencers". I den forbindelse er der også én der spørger til, om sådanne forventer at blive aflønnet. 

Hvis du ikke er helt oppe i det røde felt over denne information, er du helt normal.

Betaling af bloggere er nemlig helt normalt, men det kom aldrig yderligere på tale. Men folkene bag kampagnen lavede til gengæld en liste over "talspersoner" – personer, der (som det fremgår af de billeder Mette selv deler som "evidens") altså har deltaget i debatten på eget initiativ, uden kendskab til kampagne-planer. 

Men tager man konspirationshatten på, bliver det til følgende udtalelse fra Mette Kenfelt:

Mette Kenfelt 2.jpg
Mette Kenfelt 1.jpg

Efter at have modtaget én mail og deltaget til ét informationsmøde, på en dårlig Skype-forbindelse (drikkende min egen kaffe) bliver jeg af Mette Kenfelt fremstillet som "bestilt" (læses af de fleste som "betalt") blogger, der på opfordring skulle have lavet personhetz mod syge og pårørende, som jeg skulle "jagte", "udstille" og "latterliggøre". 

Mens Mette Kenfelt ikke kan producere evidens for, at jeg nogensinde har lavet "personlig hetz", gør hun sig selv skyldig i præcis dette, med sit opslag.

Mette Kenfelt havde i øvrigt valgt, forud for sin anklage mod mig, at blokere mig fra at få adgang til hendes side. Jeg skulle jo nødig kunne forsvare mig. (Jeg kiggede dog derind via min kærestes profil, for at bede hende om at fjerne anklagerne, og advare mod en kommende injuriesag.)

Hele denne farce fra antivaccine-siden (der nu er blevet besvaret af Sundhedsstyrelsen), er et fantastisk godt eksempel på, hvorledes folk, der er løbet tør for argumenter tænker og handler:

For at kunne bibeholde deres tro, må der være en konspiration. Og de, der sagligt kritiserer deres påstande, MÅ være betalt for det. 

Havde de haft gode argumenter mod vaccination, havde de naturligvis blot fokuseret på disse. Men det har de ikke og derfor bliver personangreb og smædekampagner den eneste mulighed. 

Det hele er altså blot en meget kompleks måde at tale udenom på. Og det er som regel kun dem, der tager fejl, der taler udenom. 

Men hvad har alt dette med Ninka-Bernadette at gøre?

"Jeg rystede af ophidselse..."

Inden jeg kommer ind på det, bør I lige kende Ninka-Bernadettes og min "historie".

For et par år siden skrev jeg en artikel til Ekstra Bladet om Ninka-Bernadettes detox-påstande (læs her hvorfor detox ikke giver mening), men mine skriverier er altid fri for personangreb. De ville jo tage pladsen fra de gode argumenter.

(Faktisk sluttede jeg af med at invitere hende på kaffe og en snak, som vi sikkert begge kunne blive klogere af.)

Derudover blandede jeg mig i den autisme-debat, der tidligere i år udsprang fra et debatindlæg af Ninka-Bernadette. Også her holdte jeg mig til bolden

Generelt har jeg kun været i debat med hende/kommenteret på hendes påstande, når jeg tilfældigvis stødte på dem.

Hver gang ser jeg, at de videnskabelige studier, som Ninka-Bernadette bruger som evidens for sine påstande, ikke underbygger dem. 

Der står simpelthen ikke det hun påstår (jeg ville finde et eksempel fra hendes side, men hun har blokeret mig).

Og det hun påstår, er sjældent småting ...

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvorvidt det er fordi hun 1) ikke har læst studierne, 2) har læst dem, men ikke forstået dem, eller 3) har læst og forstået dem, men vælger at sige noget andet, der passer bedre ind i hendes agenda.

(Men det kan rent logisk kun være én af de tre muligheder.)

Og jeg forstår godt, at det er irriterende at blive gjort opmærksom på. Men hvis man vil folk det bedste – hvis Ninka-Bernadette vil sine følgere det bedste – tager hun naturligvis kritikken til efterretning, og retter i sine påstande. Ikke?

Og her kommer så sløjfen på det hele. Bindeleddet mellem Ninka-Bernadette og Mette Kenfelt i denne sammenhæng.

For i kommentartråden til Mette Kenfelts uunderbyggede korruptionsanklage dukkede netop Ninka-Bernadette op.

Jeg var nok godt klar over, at Ninka-Bernadette ikke kunne lide mig. Det er ikke første gang, at folk med stærke overbevisninger bliver godt sure, når jeg tillader mig at stille spørgsmålstegn ved dem. Men selv med denne viden blev jeg alligevel overrasket over hendes reaktion, der var både aggressiv og næsten hip hop-lyrisk:

Nu må du endelig ikke holde dig tilbage, Ninka-Bernadette. 

Nu må du endelig ikke holde dig tilbage, Ninka-Bernadette. 

Derudover greb hun fluks Mette Kenfelts påstande, ignorerede, at flere havde gjort hende opmærksom på, at hun havde læst sine egne kilder forkert og gik straks i handlings-mode (måske er det også sådan det foregår, når hun selv læser studier, men det er jo ikke til at vide). 

Bemærk: "Hold kæft hvor er der mange brikker der falder på plads". Dette er "confirmation bias" i en nøddeskal. 

Bemærk: "Hold kæft hvor er der mange brikker der falder på plads". Dette er "confirmation bias" i en nøddeskal. 

Der findes et begreb, der beskriver netop denne reaktion: "confirmation bias" eller på dansk: bekræftelsesbias.

"Confirmation bias" dækker over, hvordan vi både søger efter og overvurderer lødigheden af information, der bekræfter vores eksisterende overbevisninger. 

Det er ingen hemmelighed, hvad Ninka-Bernadette tænker om mig. Hendes nyeste opslag på sin facebook-side emmer heller ikke just af kærlighed:

Se på den lyse side: jeg blev nævnt FØR Bente Klarlund! (Hun er sej.)

Se på den lyse side: jeg blev nævnt FØR Bente Klarlund! (Hun er sej.)

Bemærk, hvordan hun lige får flettet ind, at jeg har "truet" Mette Kenfelt. Mon ikke de fleste tror, at det handler om reelle trusler, og ikke advarsler om en injuriesag?

Hvad Ninka-Bernadette mener med de sidste linjer er svært for mig at tolke. Med hendes tone i debatten in mente, er jeg stadig i tvivl om, om hun reelt her håner mig med, at jeg mistede min mor til kræft i 2010. I så fald er ondsindetheden næsten ubærlig.

Et skoleeksempel i dårlig tænkning

Det er ikke første gang, at Ninka-Bernadette på fornemste vis illustrerer denne bekræftelsesbias. Faktisk har jeg de sidste to år brugt et eksempel fra hendes blog, når jeg underviser i kritisk tænkning på VaneCoach-uddannelsen.

(Over 100 uddannede VaneCoaches kan i øvrigt skrive under på, at jeg heller ikke dér laver perfide personangreb.)

Eksemplet kommer fra en blogpost, baseret på hendes interview med en "gen-ekspert", der på en konference talte for jævnlige detoxes.

Screenshot 2017-11-15 22.13.20.png

 

Som kommentar til interviewet skriver Ninka-Bernadette:

”Jeg RYSTEDE af ophidselse, da jeg lavede dette interview. Imens jeg filmede det, gik det op for mig, at det, alle de eksperter, der kritiserer mig siger, er forkert. Og at denne mand - denne fantastiske ekspert og læge understøtter ALT, hvad jeg har kæmpet for igennem de sidste 10 år.”

Men Dr. Ben Lynch, som han hedder, er i virkeligheden slet ikke læge. Han er naturopat (alternativ behandler), men det er jo ligemeget, når han siger det man vil høre.

Pointen (for der er i dén grad en pointe)

Som du kan høre i første afsnit af podcasten "Slut med forbudt", er der en større grund til at bruge tid på denne sag: den er et aktuelt eksempel på, hvad der er galt med sundhedsdebatten.

Du kan bruge lektionerne herfra, til at blive bedre til at navigere i sundhedsdebatten.

Her er de på listeform:

  1. De, der har fakta på deres side, bruger fakta som argumenter. 

  2. De, der ikke har fakta på deres side, taler udenom. 

  3. Personangreb er altid et tegn på, at man er løbet tør for argumenter. 

  4. Er man løbet tør for argumenter, tager man sandsynligvis fejl.

  5. Er det nødvendigt at afskrive hele ekspertstanden for at kunne have ret, tager man sandsynligvis fejl.

  6. Er det nødvendigt at opdigte en global konspirationsteori for at kunne have ret, tager man sandsynligvis fejl.

/Morten Elsøe

*Skal forstås som en mistro overfor vacciners sikkerhed og effekt, kombineret med aktiv spredning af misinformation.