Filmanmeldelse: What the Health

Dramatiske amerikanske fødevarefilm har længe forpestet ernæringsdebatten. Deres tilgang er stort set altid den samme: chokér seeren med skræmmeretorik, der stempler én fødevaregruppe som årsagEN til overvægt, livsstilssygdomme og kræft. Det nyeste bidrag til samlingen af sådanne “shockumentaries” – filmen What the Health – er ingen undtagelse, og traditionen tro, tager den fejl fra start til slut.

"Dokumentar"

Det er folkene bag den meget populære film, Cowspiracy, der står bag denne nye ernærings-“dokumentar”. Dokumentar er i citationstegn, fordi filmen ikke dokumenterer noget omkring ernæring; den dokumenterer blot hvad der sker, når man starter med konklusionen og derfra gør alt hvad man kan for at finde det, der synes at understøtte denne – mens man ignorerer alt det, der taler imod.

I dette tilfælde er konklusionen og dermed startantagelsen, der farver hele filmen, at alle ”animalske” fødevarer er sundhedsskadelige. På den måde er filmen meget sammenlignelig med en anklager, der i en retssag kun præsenterer de ting, der peger på, at den anklagede er skyldig – og måske endda fordrejer fakta som middel til at nå dette mål. Dette er ikke alene uvidenskabeligt; det er slet og ret misinformation.

Det, du skal læse herefter, er dog ikke udtalelsen fra forsvareren, men en nøgtern gennemgang af hvilke af filmens påstande der er sande, og hvilke der er falske. Lad os lægge ud med én af de sande påstande.

For filmen kommer med en vigtig pointe:
modsat hvad især tilhængere af mere kød-glorificerende kostretninger (såsom palæo, LCHF og Atkins) tror, kan man faktisk få opfyldt sine ernæringsmæssige behov, leve sundt og trives på både en vegetarisk og en vegansk kost.

Det er ikke nødvendigvis et problem at få dækket sit proteinbehov eller sit behov for essentielle aminosyrer, på en varieret vegansk kost, ligesom det næppe er så stort et issue at skulle tage en B12-vitaminpille (B12 fås typisk fra animalske kilder, selvom det stammer fra bakterier) i ny og næ, som mange gør det til. Især ikke hvis dette tillader, at man kan spise efter sin præference og/eller sit etiske kodeks. Og selvom studier generelt viser, at både vegetarer og veganere er i stor risiko for at komme i B12-underskud [1], ses det ikke på dødeligheden eller sygeligheden. Vil man fremme veganismen som livsstil, er det godt at få disse myter om vegansk kost aflivet.

Faktisk er veganismen som kostretning ofte forbundet med et bedre helbred, end man ser hos gennemsnitsbefolkningen [2], men allerede her er det dog vigtigt at gøre noget, som de i filmen ikke formår: at adskille korrelation fra kausation – sammenhænge fra årsagssammenhænge. For i ernæringsforskningen kan det være umådeligt svært at finde frem til, hvad der driver den effekt man ser. Er det en given fødevare, et generelt kostmønster eller måske i virkeligheden den adfærd, der følger madvalgene, der står for de observerede helbredspåvirkninger? Dette giver grove, observationsstudier ikke svar på. De er det man kalder hypotesedannende og ikke konkluderende – altså peger de blot på sammenhænge, som senere skal testes.

Desværre er der mange der læser ernæringsforskning, med et par stærkt farvede briller for øjnene. Briller, bestående af eksisterende overbevisninger, der ukritisk anerkender al forskning, der stemmer overnes med dem.

Er man eksempelvis motiveret til at tro, at animalske produkter er usunde (hvilket ofte følger tanker om, at det er uetisk at indtage dem), så vil den tilbagevendende korrelation mellem vegetarisk/vegansk kost og et godt helbred ofte ses som bevis på, at man har ret. Er man lidt mindre stålsat og lidt mere nysgerrig vil man se, at sammenhængen sagtens kan være drevet af noget helt andet.

For mennesker, der har en vegetarisk eller vegansk livsstil er ofte langt mere sundhedsbevidste end gennemsnitsborgeren. De er slankere, ryger og drikker mindre og bevæger sig mere end de fleste andre. Disse og andre faktorer forstyrrer billedet, hvorfor vi først kan gøre os forhåbninger om at se effekten af, om der er animalske produkter i kosten, eller ej, når denne sundhedsadfærd er grundigt frasorteret.

Det er der ret få studier, der har formået at gøre, men de der gør, viser, at indtagelse af animalske produkter ikke spiller en rolle for det hårdeste endemål for sundhed – risikoen for tidlig død [3, 4, 5].

Omvendt er der derfor også en sammenhæng mellem et stort indtag af animalske produkter og usund adfærd og overvægt. Disse forstyrrende faktorer står sandsynligvis bag en stor del af de sammenhænge, der så ofte berettes om, mellem indtag af især rødt kød og livsstilssygdomme og kræft. Der er dog én sammenhæng, som ser ud til at være reel. Desværre misbruges denne på det groveste i What the Health.

Verdens mest afslørende sammenligning

”Brunch-bombe: bacon er lige så farligt som cigaretter!” Således lød én af overskrifterne, der kom i kølvandet på en rapport fra WHOs kræftforskningsafdeling, IARC, i 2015, vedrørende sammenhængen mellem indtagelse af forarbejdet kød og kræft i tyk- og endetarm [6]. Problemet var bare, at det var bullshit. For mens IARC rigtignok placerede forarbejdet kød i samme kategori som cigaretter, fortæller disse kategorier intet om hvor kræftfremkaldende noget er. De fortæller blot, hvor sikre vi er på, at sammenhængen er kausal [7] (altså, at det eksempelvis ikke er drevet af anden usund adfærd).

Medierne kunne ikke skelne, men det bør enhver ernæringsfaglig kunne – en sådan sammenligning er nemlig skamløs fordrejning af fakta. For mens en daglig indtagelse af én portion (50 g) forarbejdet kød gennem et helt liv ifølge rapporten øger risikoen for én type kræft med 18% (svarende til ca. 1 procentpoint; fra en livstidsrisiko på 5,6% til en risiko på 6,6%) øger cigaretrygning risikoen for lungekræft med 1500-3000% [8]!

Cigaretrygning er dermed i omegnen af 80 til 170 gange så kræftfremkaldende som forarbejdet kød.


Derudover øger det risikoen for en lang række andre kræftformer [9] (mens forarbejdet rødt kød kun med rimelig sikkerhed øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm), samt hjertekarsygdomme og type 2 diabetes.

Disse stærke årsagssammenhænge er ikke etableret med hverken forarbejdet kød, rødt kød eller nogen som helst anden type kød, eller andre animalske produkter. Ergo kan vi konkludere, at enhver der direkte sidestiller forarbejdet kød (eller en hvilken som helst anden fødevare, for den sags skyld) med cigaretter, hverken ved noget om fødevarer eller cigaretter. Så når én af lægerne i filmen siger ”diet trumps cigarettes”, har han effektivt diskvalificeret sig selv fra ernæringsdebatten.

Faktafornægtelse

Skaberne af What the Health lader ikke fakta stå i vejen for deres mission. De lægger ud med at understrege deres manglende forståelse for ernæringsvidenskab med en tåkrummende, konstrueret scene, hvori en mor sauterer cigaretter på en stegepande til sine børns morgenmad. Så bliver det næppe mere uvidenskabeligt.

Derudover stopper de ikke ved påstanden om, at forarbejdet kød er lige så farligt som rygning: de ekstrapolerer yderligere til at lade denne usandhed omfatte rødt kød generelt.

Men selvom et højt (over 500g/uge) indtag af rødt kød ofte er korreleret med en højere risiko for kræft i tyk- og endetarm, melder den rapport som de selv bruger som evidens ikke om, at denne sammenhæng er kausal.

I rapporten står der derimod, at de ikke kan finde en klar sammenhæng mellem indtaget af rødt kød, og kræft, blandt andet fordi [10]

  • man ikke ser en klar dosis-respons-sammenhæng (der er ikke en lineær stigning i risiko, ved højere indtag)
  • resultaterne er heterogene (nogle studier ser ingen sammenhæng, andre gør) 
  • mønsteret er inkonsistent for mange undergrupper (køn, tumorplaceringer, etc.)
  • associationen generelt er ret svag (under 50% risikoforøgelse ved højeste indtag, kontra laveste)

At påstå, at rødt kød er kræftfremkaldende, er altså forkert (det ville også være forkert at påstå hårdnakket, at det ikke er), men værre bliver det, hvis man, som folkene bag What the Health, bringer lyst kød med i puljen. Her snakker de om ”særlige stoffer i kyllingekød” – polyaromatiske hydrocarboner og heterocycliske aminer, så vidt jeg husker – som slet ikke er tilstede i kyllingekød, medmindre man branker det (fx ved at grille det).

Men tilstedeværelsen af noget, der ser ud til at være kræftfremkaldende i dyreforsøg [11], er ikke det samme som, at fødevaren i sin helhed øger risikoen for kræft. Der må vi tilbage til de observationelle studier, for at se, om der overhovedet er nogen sammenhæng mellem indtag af lyst kød og kræft.

Kigger vi på de nyeste gennemgange af de mange videnskabelige studier, der tester dette, ser vi ingen sammenhæng [12]. I nogle studier, ser indtagelse af kyllingekød endda ud til at reducere risikoen [13] for netop kræft i tyk- og endetarm – mon ”eksperterne” i What the Health har overset disse? Eller bliver de aktivt ignoreret?

Der kan altså argumenteres for, at det er fornuftigt at skifte noget af det forarbejdede og det røde kød ud med lyst kød fra fx kylling, men dette passer ikke ind i filmens tydelige agenda.

Dette, samt filmens tilbagevendende sammenligning af kød med cigaretter burde i sig selv udelukke den som et seriøst indspark i ernæringsdebatten. Dermed kan man argumentere for, at denne filmanmeldelse ikke behøver at være længere, for når det saglige niveau for filmen er så lavt, bør man ikke tage resten alvorligt. Men lad os nu for god ordens skyld dykke lidt mere ned i nogle af filmens andre påstande.

Kulhydrater skal være in igen

Et tilbagevendende argument imod plantekost er, at den er for kulhydratrig. Denne indvending giver kun mening, set i lyset af tidens nok største misforståelse: at kulhydrater er både fedende og farlige – en ”modreaktion” på 90’ernes fedtforskrækkelse [14].

For at imødekomme denne indvending, kunne folkene bag filmen vælge at bruge fakta til at mane til besindighed og forklare, hvorfor denne kulhydratfrygt er uberettiget. Men ak nej: De særligt indbudte veganske læger (Dr. Neal Barnard, Dr. Michael Klaper og Dr. Michael Greger), der skulle være det videnskabelige indlæg i filmen, angriber emnet på vanligt uvidenskabelig vis.

Først bliver sukker stemplet som direkte sundhedsfremmende, baseret på ét forsøg på én mand, tilbage i 1960’erne (så vidt jeg husker). Der findes næppe ringere evidens end en ældgammel kasuistik, serveret som en anekdote ved et middagsselskab. Det forbløffende ved dette valg af ”evidens” er, at de faktisk har en pointe, der nemt kunne underbygges med god videnskab.

De kunne have henvist til de studier, der ligger til grund for de officielle anbefalinger om, at vi faktisk bør få 45-60% af vores kalorier fra kulhydrater [15] eller nyere studier, hvori en meget kulhydratrig (70E% fra kulhydrat) vegansk kost, var en særdeles effektiv behandling for type 2 diabetes [16].

De kunne også have henvist til nogle af de nyeste reviews, der viser, at kulhydrater på ingen måde er årsagen til fedme [17, 18], samt, at sukker ikke er direkte årsag til sygdom [19].

At de ikke formår at komme i nærheden af god argumentation – selv når de har fakta på deres side – fortæller en del om de indbudte eksperters indblik i ernæringsforskning.

Herefter genindføres fedtforskrækkelsen med et snuptag i næsten oprindelig 90'er-version. Nyere forskning har ellers vist, at denne i store træk var ubegrundet og at selv frygten for mættet fedt er unuanceret; der er nemlig stor forskel på, hvorledes forskellige animalske fødevarer rige på fedt, påvirker vores helbred [20]. Men det går ikke just i spænd med filmens tydelige veganske agenda at forklare, hvordan man relativt konsekvent ser en reduceret risiko for flere livsstilssygdomme ved et højere indtag af oste og yoghurt, der er rige på animalsk fedt [21]. Nej, i stedet udtaler én af deres eksperter direkte, at ”cheese is the worst for health”.

Også gamle mælkemyter gentages af især Dr. Klaper, der kaster om sig med floskler og deciderede dumheder, såsom, at ”mælk er for kalve” (som om en fødevares oprindelige formål skulle være bestemmende for dens sundhedsværdi), at ost er ”koaguleret betændelse” (nej, det er koaguleret mælkeprotein), samt, at mælk er ”hormonvæske” der giver brystkræft – en flerdelt myte, jeg har skrevet et længere blogpost om [22] hvori den anden ”ekspert”, Dr. Gregers påstande om væksthormon, mælk og kræft også punkteres.

Både hønen og ægget

Kolesterol får vi kun fra animalske produkter, så det får selvfølgelig også en tur i What the Health. Frygten for æg var ellers falmet de seneste år, i lyset af nyere, veludført forskning og gennemgange af den bedste videnskabelige litteratur. Denne finder nemlig, at indtagelse af kolesterolrige æg generelt ikke påvirker blodets indhold af kolesterol negativt – tværtimod [23] (medmindre man har den genetiske sygdom familiær hyperkolesterolæmi)

Men vigtigere endnu: forskningen viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem indtagelse af æg og risiko for sygdom eller tidlig død [24, 25, 26]. Dette har været accepteret nogle år efterhånden, men der har indtil for ganske nylig stadig eksisteret en lille frygt for, at æggekonsum var en dårlig idé for type 2 diabetikere. Ny forskning ser dog ud til helt at frikende æg også for diabetikere [27, 28, 29, 30].

I lyset af al denne forskning, er generelle restriktioner på indtagelse af kolesterol fra kosten for nyligt blevet fjernet fuldstændig fra de amerikanske kostråd. Der var simpelthen ikke evidens til at understøtte en sådan “advarsel” [31].

Hvad mangler vi så?

Forarbejdet kød, rødt kød, lyst kød, mælk og æg er altså alle syndere – hvis man tror på påstandene i What the Health, en film der foruden sine særligt udvalgte læger, bruger Jackass-stjernen SteveO som ”ekspert”. Men de har selvfølgelig ikke glemt den sidste, tilbageværende kilde til ”animalsk protein”: fisk.

Også her vælger ”eksperterne” at stirre sig blinde på basale studier i toksikologi og stempler fluks alle fisk som usunde, stort set udelukkende baseret på, at større rovfisk ofte har et højt indhold af tungmetaller i sig. Et forhold, som Fødevarestyrelsen tager fuldt forbehold for, i deres officielle kostråd med ordlyden ”Spis mere fisk” [32].

Men hvordan kan Fødevarestyrelsen anbefale mere fisk, hvis fisk er farligt? Det kan de, fordi de ikke har en agenda, men til gengæld forholder sig til den bedste evidens – fx en metaanalyse af 12 forskellige studier fra 2016, der undersøgte sammenhængen mellem fiskekonsum og dødelighed hos næsten 700.000 mennesker, og fandt, at fisk reducerer risikoen for tidlig død [33]. En effekt, der måske er drevet (blandt andet) af, at fiskekonsum ser ud til at kunne sænke blodtrykket [34] og reducere risikoen for brystkræft [35].

Al denne forskning bliver ignoreret af de ”eksperter”, som folkene bag What the Health har udvalgt til at underbygge filmens påstande. Altså, medmindre de selvfølgelig ikke er bekendt med forskningen.

Jeg ved ærligt talt ikke, hvilket scenarie der er værst:
at "eksperterne" ikke ved hvad de taler om, eller, at de ved det, men siger noget andet. 

 

Konklusion: BULLSHIT

Samlet set er filmen altså blot ét stort tilbageskridt til dårlig tænkning, drevet af en meget moderne agenda – den nyeste store madtrend: plantebaseret kost. En madtrend, der i sin grundform ("tænk grønt før kød, når du laver mad", som nogle fortolker den), er super fornuftig, da det kan være en glimrende måde at få masser af frugt og grønt (som vi ved er sundhedsfremmende [36]), kan reducere befolkningens indtag af oksekød (der er hårdt for klimaet [37]) og forarbejdet kød, der øger forekomsten af kræft i tyk- og endetarm. Det vil også reducere behovet for intensivt dyrehold, med de etiske dilemmaer det præsenterer.

Plantekostbevægelsen har altså allerede to stærke ben at stå på: klima og dyrevelfærd. Men behovet for, at det også skal være det sundeste for mennesker, er af én eller anden grund så stærkt, at både logik og videnskab vendes ryggen til fordel for pseudovidenskabelig skræmmeretorik og konspirationsteorier.

For i filmens sidste tredjedel kammer det helt over med uunderbyggede anklager om, at fødevareindustrien arbejder sammen med medicinalbranchen, for at gøre os syge, så de kan tjene penge på medicin.

Anklagerne slynges substans- og ansvarsløst afsted for at underbygge den præmis, der afsløres helt i starten af filmen, med et citat fra den græske læge, Hippokrates (ca. 460 f.Kr.-ca. 370 f.Kr): ”Let food be thy medicine and medicine be thy food.”

De plæderer altså ikke blot for, at animalske produkter er farlige, men for, at medicin er ligeså. På den måde kan de sælge historien om, at vegansk kost ikke bare kan være sundt, nej, det er (selvfølgelig, fristes man til at sige) den eneste vej til et sundt liv.

Filmen er altså ikke blot vegansk propaganda, der i sig selv ville være OK, hvis det blev leveret med respekt for fakta: 

What the Health er et postfaktuelt frontalangreb på ernæringsvidenskaben – ja, faktisk på videnskaben generelt – gennemsyret af pseudovidenskab og sølvpapirshattelogik

Og det er grunden til, at den afføder denne kritik fra min side. For modsat hvad nogle ynder at tro om mig, er jeg ikke det mindste imod hverken plantekost, vegetarisme eller veganisme.

Tværtimod: jeg glæder mig faktisk over, hvordan denne hastigt voksende madtrend føjer massevis af nye, velsmagende plantebaserede alternativer til vores traditionelt set kødrige danskerkost. Det kan fjerne barrierer for sundere kostvaner, øge danskernes indtagelse af frugt og grønt og derved sandsynligvis være til gavn for både mennesker og miljø.

Men målet helliger ikke midlet, når midlet underminerer menneskets vigtigste værk: videnskaben. Derfor tager jeg kraftigt afstand fra denne massemanipulation gennem misinformation og opfordrer alle – fra inkarnerede kødspisere til passionerede veganere, lægpersoner og fagfolk – til at gøre det samme.

/Morten Elsøe

PS: Vil du deltage i debatten om filmen? Så foregår det lige her.


Kilder:

  1. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23298782
  2. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22677895
  3. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26657045
  4. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2352199/
  5. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28040519
  6. https://www.iarc.fr/en/media-centre/pr/2015/pdfs/pr240_E.pdf]
  7. http://www.uicc.org/how-interpret-iarc-findings-red-and-processed-meat-cancer-risk-factors
  8. https://www.cdc.gov/cancer/lung/basic_info/risk_factors.htm
  9. https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/veldokumenteret-aarsag/rygning/
  10. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/m/pubmed/26043666/
  11. https://www.cancer.gov/about-cancer/causes-prevention/risk/diet/cooked-meats-fact-sheet
  12. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25583132
  13. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26633248
  14. https://www.information.dk/debat/2017/01/sukker-store-skurk-fedt-vejen-frelse
  15. http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/nordiske-naeringsstofanbefalinger/
  16. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24532293
  17. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28074888
  18. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28193517
  19. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4496732/
  20. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3966685/
  21. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27882862
  22. http://www.mortenelsoe.com/blog/hormonerimaelk
  23. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28077734
  24. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23295181
  25. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23676423
  26. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26404366/
  27. http://ajcn.nutrition.org/content/early/2015/02/11/ajcn.114.096925
  28. http://ajcn.nutrition.org/content/103/2/474.short
  29. https://link.springer.com/article/10.1007/s00125-016-3923-6
  30. http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/07315724.2016.1152928
  31. https://health.gov/dietaryguidelines/2015-scientific-report/06-chapter-1/d1-2.asp
  32. http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/de-officielle-kostraad/spis-mere-fisk/
  33. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25969396
  34. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19487105
  35. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23814120
  36. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28338764
  37. http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0959378014000077