Slut med forbudt.

Ufiltreret. Improviseret. Aktuel. 

Sundhedsdebatten er sundhedsskadelig.
Lad os rydde op.

Slut med forbudt er podcasten der tackler aktuelle sundhedsemner fra både sociale og etablerede medier. Med udgangspunkt i filosofien fra bestsellerbogen af samme titel, diskuterer Morten Svane og jeg emnerne på kritisk og sagligt vis – hele tiden med fokus på, hvilke konsekvenser den store mængde misinformation har for dig og for folkesundheden.

Podcasten opstod som produkt af én af vores mange, lange telefonsamtaler, der ofte handler om hvad vi har set og læst i løbet af ugen. Flere gange under de samtaler er det gået op for os, at mange andre sikkert ville have gavn af at lytte med. Derfor har vi valgt at tage denne uformelle snak over i podcastens verden.