#13 “Tag dig sammen!” Om misforstået motivation og hvorfor løftede pegefingre ikke virker.

træner.png

Motivation er et misforstået begreb og myter om motivation står i vejen for både sundere trænings- og spisevaner.

Med udgangspunkt i både evidens og erfaring, gennemgår vi i denne episode de største misforståelser om motivation, hvorfor de er forkerte og hvordan vi bør tænke (og handle) stedet. Både for vores egen skyld, for vores klienter og for folkesundheden.

Du kan blandt andet høre om:

  • At det ikke motiverer, at høre om helbredsrisiciene forbundet med ikke at træne/sundhedsfordelene ved at træne – selvom det styrker intentionen. (Læs studiet jeg henviser til, her.)
  • Forskellen på ekstrinsisk og intrinsisk motivation og hvorfor vi bør fokuserer meget mindre på det første og mere på det sidste.
  • Hvordan man kan arbejde aktivt på at finde positive aspekter ved aktivitet man troede man kun gjorde af pligt.
  • Hvordan man kan koble ting man hader (men synes man bør gøre) med ting man elsker (men ikke giver sig selv lov til). (Læs studiet om lydbøger i træningscentret, her.)
  • Hvorfor målintentioner som minimum skal oversættes til implementeringsintentioner, for at motivere til adfærdsændringer. (Læs metaanalyse om vigtigheden af implementeringsintentioner, her.) 
  • At #fitspo ofte bare medfører yderligere (selv)shaming over inaktivitet i stedet for rent faktisk at motivere til bevægelse.
  • At sundhedskampagner, der er målrettet fedme i stedet for sund adfærd, kan have en direkte negativ effekt. (Læs eksempelvis dette studie.) 

Hør episoden via iTunes/Podcast-appen, her
Hør episoden via streaming, her