Korruption, konspiration og købte forskere

 Er du en doven tænker? Så er finansieringsargumentet lige noget for dig! 

Er du en doven tænker? Så er finansieringsargumentet lige noget for dig! 

"Forskerne må være betalt af industrien og er utroværdige!"
Hvis det er din første reaktion, når du bliver konfronteret med studier der går imod det du tror fuldt og fast på, så er det dig der er "farvet" af dine interesser.

Således skrev jeg på min Facebook-side, som respons på gang på gang at blive konfronteret med sådanne anklager - både rettet mod mig, men mest rettet mod meget af den forskning jeg præsenterer

Hvorfor dette "argument" ikke holder, har min gode ven Lars Avemarie fra Smertespecialisterne, skrevet et helt blogpost om. Læs det, her:

Det er på tide at stoppe med at bruge dette argument

De fleste mennesker stejler, når de støder på påstande der går imod deres overbevisninger. Eksponering for studier eller reviews der modbeviser deres forudindtagede holdninger, starter derfor ofte denne automatrespons:

”Forskerne må være betalt for at skrive hvad de gør!” 

Foruden at der (for det meste) ikke er bevis for denne påstand, fører denne tankegang ofte til generel mistillid til videnskaben og tendens til at tro, at der eksisterer én eller flere globale sammensværgelser.

Denne reaktion og dens konsekvenser – der ofte dukker op i debatter om f.eks. vacciner, GMO, mælk og aspartam – fører altså hurtigt til enorme krumspring, der udelukkende har til formål at sikre, at man kan bibeholde sine allerede eksisterende holdninger – i stedet for at forholde sig til den nye viden. 


Disse typiske argumenter – at hævde at forskerne er blevet betalt, at data fra forsøget er blev manipuleret, eller at der er en stor global sammensværgelse – serveres meget ofte, uden nogen form for belæg eller bevis


Men er det ikke godt at være skeptisk overfor det man læser – især når der er store penge involveret? Jo. Det er nemlig altid godt at være skeptisk, men det gør ikke denne automatrespons til et godt argument. Faktisk er der flere gode grunde til, at det er ganske elendigt. 

Følelser over fakta

Det første problem med argumentet er, at medmindre de der fremfører det rent faktisk kan bevise, at en sådan adfærd er sket, er argumentet logisk ugyldigt. Det vil i det tilfælde ikke være meget anderledes end blot at sige:

"Det er forkert, fordi jeg ikke tror på det!”

En påstand er aldrig stærkere end beviserne for denne påstand. Jo større en påstand, jo større beviser bør vi kræve. Min erfaring er, at folk der bruger det økonomiske argument ofte ingen interesse har i at læse selve det videnskabelige forsøg. De vil hellere bare antage, at forsøget er blevet betalt, fordi det ikke passer ind i deres verdensbillede.

(Og selv hvis 90% af de videnskabelige vaccinationsforsøg var blevet betalt af medicinalindustrien, ville det stadig efterlade os med hundredvis af uvildige objektive forsøg.)

Argumentet om “betalt” forskning bliver ikke kun brugt mod videnskabelige studier (RCT), men også som argument mod systematiske reviews og metaanalyser, hvilket indikerer en stor misforståelse af hvad et systematisk review er, samt en manglende forståelse for den videnskabelige metode, den videnskabelige peer review-proces, samt hvordan det videnskabelige samfund er opbygget og fungerer. 


Et systematisk review er en (systematisk) gennemgang af litteraturen inden for et forskningsområde, som kan danne større klarhed over hvilken evidens der findes. Systematiske reviews baseres på en forskningsprotokol, og indeholder ofte en meget stor mængde forskning. Det er derfor en af de stærkeste former for evidens. Derfor er det også endnu mere ulogisk når argumentet bliver brugt mod denne type af publikationer, når man kigger på hvor meget forskning disse systematiske reviews ofte er understøttet af.


Selv et narrative review eller et editorial (som ikke er samme type stærke evidens, og som ligger lavere på evidenshierarkiet) kan indeholde en stor mængde henvisninger til studier. Nu er det ikke altid, at alle disse studier understøtter det som forfatteren konkluderer, men størstedelen gør for det mest. Et eksempel på et sådan review, er Rippe et al. 2015 (om sukker og sundhed), hvori der er citeret forskning fra mere end 220 individuelle forskere – et antal som helt klart gør det højst usandsynligt, at alle disse forskere skulle være blevet betalt af industrielle magter, eller et enkelt multinationalt firma.


Al forskning er betalt

Forskningsfusk er et stort problem, og der har været store afsløringer om forskningsfusk, men at argumentere for at alle resultater er “køb og betalt”, uden nogle form for beviser, er stadig højst ulogisk. Forskningsfusk bliver der set meget alvorligt på i det videnskabeligt samfund, og en enkelt afsløring kan være enden på en forskers karriere.

Forskningsfusk bliver i øvrigt stort set altid opdaget af andre forskere, og denne årvågenhed i det videnskabelige samfund, er én af de mange grunde til, at videnskaben er den bedste kilde til pålidelig information

Det videnskabelige samfund er desuden massivt, og der er tusindvis af uafhængige forskere som bidrager med forskning til den samlede “pulje”. Endvidere kræver nærmest alle videnskabelige publikationer at forfattere erklærer interessekonflikter, så man rent faktisk kan kontrollere og se, om en artikel blev betalt af en større virksomhed. Dette kan indgå i en kritisk analyse af forsøget eller det systematiske review, men kan på ingen måde stå alene. 

Med andre ord: selv hvis der er en interessekonflikt, følger det ikke naturligt, at der er begået fusk eller skævvridning. Men hvis forskere ikke erklærer deres interessekonflikter, kan det alligevel skabe store problemer. Et eksempel er Albert et al. 2013 hvor det viste sig at tre ud af fire forskere havde startet et firma, der havde til formål at sælge den terapi som deres forsøg omfattede. Dette var ikke blevet tilkendegivet i deres forsøg under afsnittet “Conflicts of Interest”. 

Novo Nordisk har hundredevis af topforskere indenfor diabetes på deres lønningsliste. Som en børsnoteret virksomhed med tusindvis af aktionærer, gør de selvfølgelig hvad de kan for at holde på deres penge og deres medicinske hemmeligheder. Men at det også er en forretning, invaliderer ikke de forskningsresultater der strømmer ud af virksomheden. Der er ingen tvivl overhovedet om, at deres produkter redder liv og forbedrer hundredetusindvis af menneskers livskvalitet verden over. Så bare fordi at der er store summer involveret betyder det ikke at der er tale om fusk og skævvridning af videnskabelige forsøg.

Peer review-processen

Et andet problem med argumentet er, at det misrepræsenterer store dele af den videnskabelige proces. Altså, hvordan et videnskabelig forsøg eller review bliver publiceret. De fleste forsøg eller reviews skal igennem en process som hedder peer-review. Peer-review bliver løst oversat til “fagfællebedømmelse”, eller “forsker-bedømmelse”, og omfatter at én eller flere (ofte anonyme) forskere bedømmer artiklen (foretager et peer-review). Dette er til for at sikre, at materialet har den rette kvalitet, at der ikke er fejl i data eller lignende, at det er et godt metodisk opstillet forsøg og at konklusionerne er underbygget af studiernes data.

Argumentet “forskerne er betalt!”, er her problematisk fordi, for at et studie skulle komme igennem peer-review-processen med manipulerede data, uden at blive fanget af disse anonyme forskere, kræver det, at disse forskere, samt den videnskabelige redaktør for det videnskabelige tidsskrift, også skal være betalt af de med en interesse i et særligt resultat.

Selvfølgelig er peer-review processen ikke perfekt. Nogle gange bliver der publiceret dårlig forskning, og man vil aldrig kunne sikre sig 100% mod forskningsfusk (der som sagt oftest opdages af andre forskere). At systemet ikke er perfekt, er dog ikke et argument for, at forskning du ikke kan lide, er skævvredet af økonomiske interesser. 

Uvildig forskning

Det tredje problem er, at der finde masser af uvildig forskning; altså forskning som ikke bliver betalt af industrien. Der findes også uvildige organisationer, såsom The Cochrane Collaboration, som publicerer (ofte gratis) reviews og systematiske reviews som giver et objektivt syn på et forskningsområde (og med gennemsigtighed i processen).


Hele funding-argumentet, dækker over en række underliggende formodninger, eksempelvis grundformodningen om, at hvis et forsøg bliver betalt af et firma, så vil firmaet påvirke forskernes konklusion og udfaldet af forskningen. Det formodes på den måde, at de individuelle forskere per definition ikke har nogen integritet og kan købes. Denne formodning er på ingen måde underbygget - og bliver det heller ikke på baggrund af enkelte eksempler, der står i kontrast til stort set hele den videnskabelige verden. 


Det er én stor konspiration

Konspirationsteoretisering er en type tankegang, hvor behovet for at føle en sammenhæng i hverdagens tilfældigheder - samt behovet for at føle sig vigtig og indsigtsfuld - leder folk til at godtage spekulationer og hvad nu hvis-scenarier, som sandhed.

I tilfældet med, om et argument invalideres af økonomiske interesser tror folk at alt forskning er betalt af “Big Pharma”, der har en ondsindet plan om at tjene penge på andre menneskers lidelser. At tro der er en massiv sammensværgelse og at alle forskere bliver betalt af store virksomheder (eller regeringen) til at forfalske resultaterne,  er igen - i fraværet af nogen form for beviser for denne sammensværgelse - et ulogisk argument. Omfanget af sådanne sammensværgelser ville være kæmpe store, og disse teorier er derfor enormt usandsynlige.


Det videnskabelige samfund består af millioner af mennesker fra hele verden, fra tusindvis af universiteter, institutter, virksomheder og non profit-selskaber. Det omfatter mennesker fra utallige forskellige lande, religioner og kulturer. At så mange mennesker skulle kunne købes og blive enige om en massiv vildledning, altså at der er en global sammensværgelse med tusindvis af mennesker fra hele verden, er højst usandsynlig: Som denne matematiske model illustrerer, vil så store konspirationer altid blive afsløret. 
 

Man skal ikke blindt skal acceptere enhver videnskabelig artikel. Desværre er det ikke alle videnskabelige forsøg som er af høj kvalitet, og dårlig forskning bliver nogle gange publiceret. Så du bør helt klart omhyggeligt og kritisk analysere alle videnskabelige forsøg eller reviews, men du kan ikke automatisk afvise dem, blot fordi de er produceret af nogen der kunne have en økonomisk interesse i resultatet.


Personlige angreb

At angribe forskere personligt, med anklager om manipulerede forsøg, og gå ud fra at forskerne ikke har nogen integritet, er at gå efter manden og ikke bolden. Det er at betragte som et personligt angreb på den eller de forskere som har publiceret forsøget. Professor Martin Binks har skrevet et glimrende editorial om dette problem. At gå efter manden (forskeren) og ikke bolden (argumentet), kræver meget mindre mental kraft end at skulle kritisk analysere et helt videnskabeligt studie. Det er dermed et eksempel på argumentatorisk dovenskab.


“Medical research has long been engaged in debate over the influences of corporate sponsorship on research findings. These discussions are a necessary element of our scientific process. However, recently the issue of ‘funding source’ has taken on a life of its own, particularly in the realm of obesity research. Discussions about the merit and objectivity of the underlying science frequently take a back seat to ad hominem attacks on researchers or accusations of malicious corporate intent
- Professor Martin Binks, Ph.D.


En grundig videnskabelig analyse

At kigge på hvem der har betalt forsøget, er kun en lille del af at vurdere et forsøg kritisk. En grundig videnskabelig analyse kræver blandt andet at man kigger på hvilken befolkningsgruppe det er, om det er et stort befolkningsgruppestudie eller et RCT, og at man kigger på forsøgets data og forskernes konklusion, på antallet af deltagere, studiets P-værdier, samt om det er et retrospektivt studie eller et prospektivt studie – for blot at nævne nogle punkter. 

 

Jeg håber med ovenstående artikel at have anskueliggjort nogle af de gode argumenter der er for ikke blankt at afvise et studies validitet bare fordi man mener at kunne fornemme en økonomisk interessekonflikt. Ofte sker det som en rygmarvsreaktion og bliver bragt frem i en debat uden belæg.

At man – uden at læse studiet – konkluderer, at studiet må være betalt eller manipuleret er ikke tænkning af høj kvalitet. Det er at springe over hvor gærdet er lavest, og et logisk ugyldigt argument.

Tak til The Logic of Science for inspiration til denne artikel, og tak til medicinstuderende og psykomotorisk terapeut Martin Siim Ruager, og Morten Elsøe for feedback og rettelser til denne artikel.


Kilder:
James M Rippe and Theodore J Angelopoulos. Sugars and Health Controversies: What Does the Science Say? Adv Nutr July 2015 6 4): 493S-503S; doi:10.3945/an.114.007195

Albert HB1, Sorensen JS, Christensen BS, Manniche C. Antibiotic treatment in patients with chronic low back pain and vertebral bone edema (Modic type 1 changes): a double-blind randomized clinical controlled trial of efficacy. Eur Spine J. 2013 Apr;22(4):697-707. doi: 10.1007/s00586-013-2675-y. Epub 2013 Feb 13.

Binks M1. Judge the science, not the funding source. Int J Obes (Lond). 2014 May;38(5):625. doi: 10.1038/ijo.2014.32. Epub 2014 Mar 18.