#16 Holbæk-modellen: det bedste redskab til at hjælpe overvægtige børn?

people-2560321_1920.jpg

Overvægtige børn er uskyldige ofre for et fedmefremmende miljø. Blandt andet derfor er det fantastisk, at vi i Danmark har en ildsjæl som Jens-Christian Holm (overlæge og leder af "Enheden for overvægtige børn og unge" på Holbæk Universitetshospital) til ikke bare at tale deres sag, men også at hjælpe dem. Men er hans metode – kendt som "Holbæk-modellen" – den rigtige vej at gå, når det handler om børns vægttab?

I denne episode af Detox din hjerne, kan du blandt andet høre om:

  • Hvorfor det er bydende nødvendigt at inddrage forældrene, når et barn skal tabe sig. 

  • Hvorfor det er så vigtigt, at Jens-Christian Holm råber op om problemet med overvægt hos børn og at han forsøger at fjerne følelser af skyld og skam hos børn, der lider af overvægt. 

  • Hvordan Holbæk-metoden rent ernæringsteknisk er fri for moderne madmyter.

  • Hvorfor vi mener, at Holbæk-modellen mestendels er "gammel vin på nye flasker" – altså, klassisk diætetik præsenteret som revolutionerende metoder. 

  • Hvorfor "leptin-systemet" måske ikke er så relevant for vægttab, som Jens-Christian Holm mener. (Du kan læse de af hans studier, som vi nævner i podcasten, her og her.)

  • Hvordan modellen tilsyneladende ikke tager højde for, at både børn og voksne ofte ikke fortæller hele sandheden. 

  • Hvorfor vi frygter, at modellen kan øge risikoen for smugspisning hos børnene. 

  • Hvorfor vi mener, at enhver livsstilsintervention skal inkludere en form for "adfærdsterapi" – eller som minimum have psykologien i fokus. (Studiet vi henviser til, kan du læse her.) 

  • Arne Astrups anmeldelse af Jens-Christian Holms bog "Vægttab, der varer hele livet", samt det seneste studie på modellens effekt.

Hør episoden via iTunes/Podcast-appen, her
Hør episoden via streaming, her