Du har prøvet slankekure.
Det er tid til at prøve noget andet.

Kedelige kostplaner og strenge kure er ikke en del af løsningen. Det er en del af problemet. Hos os får du hjælp til vægttab, sundere vaner og et sundt forhold til mad og krop

 

Det tilbyder vi

Screenshot 2018-06-25 14.59.28.png

Individuelle forløb

Oplev trygheden ved en terapeut, der er der kun for dig.

Screenshot 2018-06-25 15.02.36.png

Gruppeforløb

Find støtte i fællesskabet og mærk, at du ikke er alene. 

Screenshot 2018-06-25 15.05.38.png

Familieforløb

Få hjælp til – sammen – at tackle overvægt hos dit barn.


Her kan du finde os

Livsstilshuset v/Morten Elsøe ligger i hjertet af Aarhus, på Park Allé nr. 5, st. th. – lige overfor Aarhus Rådhus – i en smuk, gammel gulstensejendom.

 
 
 
 
Livsstilshuset_skilt_1.jpg
 

 

Livsstilshuset v/Morten Elsøe indeholder:

tre hyggelige samtalerum

reception og venteområde

fælleskontor for vores coaches

frokoststue og foredragslokale

køkken og toilet


Hvem er vi?

Morten Elsøe
Stifter og leder af Livsstilshuset v/Morten Elsøe. 
Cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi,
ekstern lektor på Aarhus Universitet og direktør i VaneCoach IVS sammen med Anne Gaardmand.

Anne Laustsen
Receptionist, bogholder, projektleder og personlig assistent for Morten Elsøe. 
Cand.scient. i kemi. 

Kris Lorenzen
Terapeut. Medansvarlig for gruppeforløbet antiKUREN,
PB i Ernæring og Sundhed, VaneCoach og OverspisningsCoach.

Mette Iversen 
Terapeut. Medansvarlig for gruppeforløbet antiKUREN
PB i Global Nutrition and Health, personlig træner, VaneCoach og OverspisningsCoach.

Bodil Aastrup
Terapeut. Psykolog.
Psykolog, sygeplejerske, Life Coach, VaneCoach og Overspisningscoach. 

Rikke Tanderup
Terapeut. Ansvarlig for familieforløb, 
PB i Ernæring og Sundhed, VaneCoach.

Anne Gaardmand
Direktør i VaneCoach IVS sammen med Morten Elsøe.
Skaber af OverspisningsModulet og medvært på podcasten "Detox din hjerne". 
PB i ernæring og sundhed og certificeret coach fra Manning Inspire.
 


Her er vores principper


Du mangler ikke rygrad.
Du mangler redskaber. 

Alt for mange tror, at et sundt liv handler handler om at have "viljestyrke". Om "rygrad" til at træffe bedre valg og modstå fristelser. Så de slår sig selv oveni hovedet, og føler skam, når det ikke lykkes. 

Men du behøver ikke at skamme dig. Når du forstår, hvorfor du handler som du gør, kan du slippe skammen –og handle anderledes. 


Ikke flere kostplaner.
Vi arbejder med kostvaner. 

Slankekure og kostplaner skaber ikke holdbare resultater. Ofte lærer man blot at hade alt "det sunde" og crave alt det søde. Det er på tide at prøve noget nyt.

Kostvaner er komplekse. De styrer det meste af vores spiseadfærd, og hvis dén skal ændres – nu og på sigt – er det vanerne der skal tackles. 


Ikke mere forvirring.
Her får du fakta. 

Sundhedsbranchen er fyldt med bullshit. Madmyter og pseudovidenskab skaber sundhedsforvirring, handlingslammelse, udeblevne resultater og ikke mindst: usunde, anstrengte forhold til mad. 

Modgiften er fakta. Og dén har vi styr på, så vi kan hjælpe dig fri af forvirringen. 


Madvarer feder ikke.
Madvaner gør.

Idéen om, at der findes særligt fedende fødevarer, er lige så udbredt, som den er forkert. Især kulhydrater er blevet uskyldigt dømt af "alternative eksperter". 

Sandheden er, at vægttab handler om kalorier – ikke kulhydrater – og kalorieindtag handler om madvaner. Dem er vi eksperter i at bryde. 


Vi dømmer ikke.
Vi hjælper. 

Krop og kost er forbundet med både skyld og skam. Mange er flove over deres vægt, deres spisevaner eller deres konstante tanker om maden. 

Hos os er alle mennesker – og alle tanker – velkomne. Vi møder dig og alt hvad du kommer med, med accept og forståelse. Dét hjælper. Tabuer gør ikke.