Konspirationsteorier stortrives i corona-krisen.

I kølvandet på den verdensomspændende virusepidemi har vi set en opblomstring af både nye og gamle konspirationsteorier, der hver især giver deres egen forklaring på virussens oprindelse, udbredelse og konsekvenser.

Disse påståede sammensværgelser spænder vidt og bredt og inkluderer…

Mit daglige arbejde består i høj grad af at punktere myter om mad og sundhed. Myter, der flytter fokus fra det, der virker, og gør folk overfokuserede på ligegyldige detaljer. Myterne står med andre ord i vejen for både sundhed og trivsel. Men mytepunktering er Sisyfos-arbejde. For hver myte jeg punkterer opstår 10 nye. Og selvom mine mytepunkteringer nogle gange når langt ud, forsvinder myter aldrig helt. Faktisk er der en reel risiko for, at hele mit arbejde kun gør en meget lille forskel for folkesundheden – selvom jeg ved, at det gør en verden til forskel for nogle.

En ny fødevarefilm på Netflix har traditionen tro skabt røre i andedammen. Siden udgivelsen af “The Game Changers” har mine indbakker bugnet med beskeder fra sundhedsbevidste mennesker, der nu (igen) frygter animalske produkter – eller bare ikke ved hvad de skal tro på. Og det er der ikke noget at sige til: med én af verdens absolut bedste filmmagere som primær producent vil produktet altid være overbevisende. Også selvom påstandene til tider er decideret fantastiske.

Siden start 80’erne er forekomsten af overvægt og fedme steget eksplosivt. Allerede i 1997 anerkendte WHO, at fedme var blevet en verdensomspændende epidemi og det er kun blevet værre siden. Her, snart 40 år efter, har ingen lande formået at stoppe denne udvikling – og intet tyder på, at vi kommer til det. I hvert fald ikke før vi alle erkender ét centralt faktum…

Sukker er tiden største syndebuk. Forfærdende "fakta" om sukker, sundhed og fedme spredes dagligt via bestsellerbøger, blogs, Tv, radio og sociale medier. Det kan derfor være svært at tro andet, end at sukker er djævlens værk – eller i hvert fald den primære årsag til vores vægtproblemer. Men er der overhovedet hold i påstandene? Med andre ord: hvad er i virkeligheden sandheden om sukker?

At få børn ændrer alt. Også kroppen. Og det gælder ikke kun for moderen. Rigtigt mange mænd oplever, at de støt og roligt tager på, når to bliver til tre (eller flere). For at kunne undgå eller modarbejde dette, kræver det, at man forstår hvorfor det sker. Til dit held har en gruppe forskere fra University of Southern California for nylig udgivet en oversigtartikel, hvor de finder syv forskellige mekanismer, der forklarer hvorfor far-kroppens opstår. 

I november sidste år udkom et omfattende studie af sammenhængen mellem indtagelse af fedt og kulhydrat, og dødelighed [1]. PURE-studiet, som det kaldtes, blev publiceret i et af verdens mest anerkendte sundhedsvidenskabelige tidsskrifter, The Lancet, og fandt, at en høj indtagelse af fedt (også det mættede) og en lav indtagelse af kulhydrat var forbundet med en LAVERE risiko for tidlig død. Det gjorde studiet til guf for LCHF-fortalere, men fortæller studiet virkelig, at (mættet) fedt er ufarligt, mens vi bør advare mod kulhydrater?

De officielle kostråd er ikke evidensbaserede. Faktisk er de direkte usunde. Det er essensen af, hvad en kostvejleder i går påstod i en kronik i Jyllands Posten [1]. Kronikken var bl.a. en respons på, at 51% af danskerne (ifølge en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen [2]) nu er overvægtige. Men kan man med det in mente konkludere som kronikøren gør? 

Ifølge mange af internettets kostvejledere bliver børn forvandlet til eksplosive energibomber, hvis de får sukker. Påstanden dukker blandt andet op (igen og igen) i kommentarsporene under de artikler på facebook, der omhandler børneopdragelse, ADHD og andre adfærdsvanskeligheder – og selvfølgelig sukker, generelt. Men hvad siger videnskaben?

Mange kvinder kæmper med kroppen efter at have fået børn. Foruden de forandringer, der er en helt naturlig del af at bære på et barn i ni måneder, har rigtigt mange det svært med, at også fedtdepoterne er vokset – og ikke skrumper af sig selv igen, når barnet er født. 

Hvis det du tror, går imod ekspertkonsensus, bør din første tanke være: "hvad er det jeg ikke forstår?" – ikke: "eksperterne tager fejl!". 

Således tweetede jeg for noget tid siden, som reaktion på to farlige tendenser i sundhedsdebatten: 1) indbildskhed om egen viden på sundhedsområdet og 2) afskrivningen af al ekspertise, for at give plads til egne overbevisninger.

Især det sidste er netop nu kommet rigtigt tæt på, i en sag, der både handler om den hårde kerne af modstandere mod HPV-vaccination og Ninka-Bernadette Mauritson. 

Dramatiske amerikanske fødevarefilm har længe forpestet ernæringsdebatten. For tilgangen er stort set altid den samme: chokér seeren med skræmmeretorik, der stempler én fødevaregruppe som årsagEN til overvægt, livsstilssygdomme og kræft. Det nyeste bidrag til samlingen af sådanne “shockumentaries” – filmen What the Health – er ingen undtagelse, og traditionen tro, tager den fejl fra start til slut.

Når vi har et ønske om at spise mindre mad, kage, slik eller chips, så har vi 2 muligheder for at opnå dette:

1. Vi kan bruge kognitiv kontrol og fornuft, hvor vi holder os selv i kort snor. 
2. Vi kan arbejde på, at få naturligt mindre lyst til at spise for meget, så vi ikke BEHØVER at kontrollere os selv hele tiden.

Mælk er en af de fødevarer, der er omgivet af mest madfrygt. Især ét studie fra 2014 [1] pustede liv i en allerede eksisterende opfattelse af mælk, som værende særligt farligt. Det fortalte nemlig om, hvordan svenske kvinder øgede risikoen for at dø indenfor en 20-årig periode med hele 15% per indtagede glas mælk, dagligt. Nu er der kommet en ny artikel, fra samme forskergruppe. Et nyt “Uppsalastudie” [2], som du med garanti kommer til at støde på i medierne de kommende dage og uger (hvor overskrifterne nok skal generere klik). 

Jeg bliver tit spurgt, hvilke fødevarer, man bør undgå, hvis man gerne vil tabe sig. Baseret på indgående kendskab til fødevarers effekt på hormoner - samt massevis af erfaring med klienter - har jeg derfor udarbejdet en komplet liste over madvarer der står i vejen for vægttab. Se hvad du for alt i verden skal undgå, her:

Jeg gik i femte klasse, da det første gang gik op for mig, at jeg var tyk. Jeg stod foran spejlet på mit værelse, og det slog ned i mig lige pludselig. Fra det ene øjeblik til det andet blev min verden forandret. Lige pludselig så jeg mig selv med andre(s) øjne. Og øjnene så, at jeg var tyk.

Idéen om, at man skal spise mange små måltider for at tabe sig, er oprindeligt baseret på, at forbrændingen stiger, hver gang man spiser. Derfor er det udbredt at tro, at mange måltider skulle "holde gang i forbrændingen", og derved hjælpe til vægttab. Men passer det nu også?

I et debatindlæg i Information 2. januar 2017argumenterer klinisk diætist Maria Felding og læge Tobias Schmidt Hansen for, at de officielle kostråd burde anbefale en plantebaseret kost. Altså, en kost fri for animalske produkter. Men er det velunderbygget videnskab eller fordrejede fakta?

Juleferien er slut, og et nyt år skal startes på den bedst mulige måde. For mange betyder dette, at det er tid til en “detox” - en alternativ afgiftende udrensning af, hvad man skulle have ophobet af skidt og møg, især i forbindelse med julemånedens sukkerfyldte ædegilder. Men hele idéen om, at vi kan (og skal) “detoxe”, “cleanse” eller “udrense”, er baseret på tre store misforståelser.

Drømmen om et stofskifte så højt, at fedtet bare smelter af kroppen - selv når man intet laver - lever i bedste velgående. Og når så mange drømmer om det, er der et kæmpe marked for at påstå, at det kan opnås. Mellem de vanvittige påstande om superfoods og krydderier der booster din forbrændning, finder man også nogle, der faktisk giver mening. I hvert fald ved første øjekast.